Industrien frygter kommende finanslov fra regeringen. Den vil gå »stik mod anbefalingen«

Overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard blev mere og mere stram i betrækket med en klar besked til finansminister Nicolai Wammen (S). »Beskæftigelsen har fortsat stigningen de seneste år, og vi vurderer, at dansk økonomi har udsigt til fremgang de førstkommende år med betydeligt pres på arbejdsmarkedet. Prognosen taler dermed for en opstramning af finanspolitikken,« sagde Carl-Johan Dalgaard, da han i maj præsenterede vismændenes seneste prognose for den danske økonomi. En lignende anbefaling om en opstramning af finanspolitikken kom sidste efterår, men tonen er blevet skærpet. Mens den politiske debat pludselig handler om danskernes tilbagetrækningsalder engang ude i fremtiden og dermed den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, er der også et her og nu. For om et par uger skal regeringen fremlægge sit forslag til finanslov for næste år. Det er langt mindre kontroversielt, men kan have stor betydning for aktivitet og beskæftigelse i dansk økonomi. Vismændene skrev det ikke direkte i maj, men i yderste konsekvens er risikoen ved en slap finanslov at skubbe så meget til økonomien, at vi ryger ind i en overophedning. Altså en spiral af stigende lønninger og mere inflation. Hidtil har Nicolai Wammen dog ikke lyttet til vismændenes anbefalinger, og der er heller ikke meget, der tyder på, at han kommer til at gøre det, når forslaget til finansloven lægges frem. »Dansk økonomi er bomstærk og det giver os mulighed for at løfte blikket og se på, hvor det er, vi vil lave nogle vigtige investeringer i det danske samfund,« sagde Nicolai Wammen da han for snart et år siden præsenterede regeringens forslag til finanslov for 2024 sammen med daværende økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Vi ved ikke, hvad Nicolai Wammen præcis vil sige i år, men en opgørelse, som Dansk Industri, DI, har lavet for Berlingske på baggrund af de foreløbige meldinger fra regeringen, viser, at den nok en gang vil skrue op for forbruget af penge. Opgørelsen fra DI viser, at regeringen i første omgang lagde op til et øget offentligt forbrug på lidt over ti milliarder kroner næste år. Efter den løftede pegefinger fra Vismændene i maj har regeringen imidlertid besluttet at bruge yderligere fire milliarder kroner på en økonomiaftale med kommuner og regioner oven i den kommende finanslov. Samlet set vil finansloven dermed give et ganske pænt spark til den danske økonomi, viser DIs beregninger. »Vi er bekymret for den høje offentlige forbrugsvækst, som regeringen har lagt op til i 2025. Stik imod anbefalingen fra den finanspolitiske vagthund i form af vismændene,« siger vicedirektør i Dansk Industri Morten Granzau Nielsen. Mere damp på kedlerne Det er sjette gang, Nicolai Wammen skal præsentere et forslag til finanslov. Berlingske har gennemgået de tidligere fremlæggelser, og to ord, der går mest igen ved fremlæggelserne, er, at der er tale om en »ansvarlig« og »stram« finanslov. Således også ved fremlæggelsen af forslaget til finansloven for 2024, der i august sidste år blev betegnet som værende »ansvarlig« i forhold til at bevare sunde offentlige finanser og få inflationen tilbage i et naturligt leje. Begge dele er sådan set lykkedes, men alligevel er det ikke altid, at økonomer er enige med regeringen om finansloven. Går vi tilbage til DIs beregninger viser de mere præcist, at regeringens finanslov for næste år kommer til at trykke ganske pænt på speederen for den danske økonomi med en såkaldt finanseffekt på godt 0,5 procent. Hvis udgangspunktet er en vækst på omkring to procent svarer det altså til, at finansloven isoleret set lægger en fjerdedel oveni. Dermed vil finansloven give endnu flere job til danskerne. Det lyder jo godt, men risikoen er, at det kan blive for meget af det gode, når vi i forvejen har et meget presset arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse. Det kan give en risiko for ny inflation. I regeringens Økonomisk Redegørelse fra maj er der beregnet et løft til den danske økonomi på 0,4 procent fra den kommende finanslov. Men den beregning er lavet, før aftalen med kommuner og regioner, som lige giver et ekstra skub. Det skaber mere bekymring hos Morten Granzau Nielsen. »Jeg synes bestemt ikke, man kan sige, at finanspolitikken er fornuftigt afstemt med hverken konjunktursituationen eller risikoen for fornyet inflationspres,« siger Morten Granzau Nielsen, der tydeligvis er på linje med vismændene om ønskerne til finanspolitikken for det kommende år. Skattereform på vej Det samme er cheføkonom fra Nordea Helge J. Pedersen, mens cheføkonom i Danske Bank Las Olsen – og Danmarks Nationalbank – er mere på regeringens hold i forhold til budgettet for næste år. Når cheføkonomerne i landets to største banker er lidt uenige på dette punkt, skyldes det en forskellig tilgang til problemet. Helge J. Pedersen har primært øje på den høje beskæftigelse, og at den ikke behøver mere damp på kedlerne. Det er også vismændenes budskab. »Jeg tror nok, at jeg fortsat hælder mest til en lille opstramning i forhold til det, der ligger i kortene. Det er fordi beskæftigelsen er så stærk. Der er en stramhed på arbejdsmarkedet med en ledighed på under tre procent, og der er positive forventninger til beskæftigelsen i mange erhverv,« siger Helge J. Pedersen. Han fremhæver, at der også skal tages højde for, at der er nogle andre ting, der ligeledes vil sætte ekstra skub på den danske økonomi de kommende år. »Der er nogle forsvarsudgifter, der skal stige ret kraftigt, og der er også en skattereform på vej fra næste år. Det vil også komme et positivt bidrag derfra til økonomien,« siger Helge J. Pedersen. Har skiftet holdning Las Olsen fremhæver derimod, at inflationen ser ud til at være kommet under kontrol igen. »Der må vi sige, at inflationen i Danmark er lavere end det, vi ser andre steder. Jeg synes trods alt heller ikke, at arbejdsmarkedet er mere stramt end andre lande. Derfor mener jeg, at finanspolitikken ikke er uforsvarlig i det omfang, regeringen lægger op til,« siger Las Olsen og fortsætter: »Jeg anerkender, at der er risiko for, at man pludselig får ukontrollabel lønvækst og inflation igen. Der er også risiko for det modsatte. Jeg synes ikke, at det helt oplagt, at den ene risiko er større end den anden,« siger Las Olsen. Tilbage i efteråret 2022 – midt i valgkampen, hvor dyre politiske løfter kom fra højre og venstre – kom daværende nationalbankdirektør, Lars Rohde, med en meget kraftig opfordring til regeringen om en opstramning af finanspolitikken. Nationalbanken har siden skiftet holdning og mener nu, at finanspolitikken er passende. Kampen om danskernes arbejdsliv kommer nok til at dominere den politiske sæson her til efteråret. Flere partier har allerede fremlagt forslag, der vil give yderligere milliardudgifter til staten. Nicolai Wammen står over for en svær balancegang, hvis »ansvarlig« og »stram« fortsat kan bruges til at beskrive dansk finanspolitik – både på den korte bane og ude i fremtiden. I et skriftligt svar til Berlingske udtaler finansminister Nicolai Wammen, at »jeg noterer mig naturligvis alle input. Men jeg kommer først til at kommentere på forslaget til finanslov, når jeg fremlægger det senere på måneden.« https://www.berlingske.dk/oekonomi/industrien-frygter-kommende-finanslov-fra-regeringen-den-vil-gaa-stik-mod